top of page

Om mig

Jeg har sunget, så længe jeg kan huske tilbage.

Og gør det stadig med stor glæde og passion.

Som ung pige sang jeg i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor, og senere gik jeg på forskellige musiske højskoler og kurser. Da jeg som teenager fik foræret en guitar af min far - fandt jeg mit instrument. Og sangskrivning blev en realitet. 

Siden barnsben har jeg sunget til diverse offentlige og private arrangementer - både i korsammenhæng og solo/med band. Jeg har deltaget i cd- og tv-indspilninger, festivaller, begravelser, bryllupper, royale begivenheder m.m.

De senere år har jeg arbejdet med min egen sangskrivning og mit personlige udtryk.

Jeg skriver sange på dansk, engelsk og spansk, afhængigt af hvad jeg ønsker at udtrykke. 

Jeg har rejst meget - og gør det stadig - med min musik og mit åbne sind. Min nysgerrighed og min lyst til at lære har ført mig rundt i mange af verdens hjørner. Især det latinamerikanske har en særlig plads i mit hjerte.

Derudover er jeg uddannet psykomotorisk terapeut og er pt. ved at tage en kandidat i pædaogisk psykologi. Det menneskelige sind og dens sammenhæng med kroppen har altid fascineret mig meget. En af mine helt store glæder er dansen - hvem ved, måske jeg en dag vil kombinere den med min musik & sang. 

bottom of page